Babaji’s Kriya Yoga: Mysterie og Skønhed/translated by Jeevajyoti

Babaji’s Kriya Yoga: Mysterie og Skønhed/translated by Jeevajyoti

Af M.G. Satchidananda

Livet er et stort mysterie. Forskere og filosoffer forsøger at løse nogle af livets mysterier, men må opgive når de når grænsen for den menneskelige fatteevne under indsamlingen af - og målingsresultaterne for de empiriske beviser. Som vi har diskuteret i den forrige Journal, kan videnskaben end ikke give en fyldestgørende forklaring på hvad ‘bevidsthed’ er, fordi det ikke er et objekt. Spirituelt søgende kan imidlertid få indsigt ved at følge i mystikernes fodspor.

Mysterie oversættes undertiden med ordet ‘obskur’ eller ‘formørket’ i Yoga Siddhaernes digte, som for eksempel i Tirumandiram. I disse og i Kashmir Shaivismens digte betragtes det obskure eller formørkede som een af Shivas fem handlinger. De fem handlinger er skabelse, opretholdelse eller stabilitet, opløsning, formørkelse og nåde/Grace. Fra et kosmisk eller metafysisk perspektiv skabte Herren en fysisk krop igennem hvilken alle sjæle har mulighed for at opleve konsekvenserne, gode som dårlige, af pågældende sjæls karma.
Herren bevarer kroppen for en tid og opretholder nogle nære relationer til andre såsom familie og venner, så sjælen kan vokse i visdom i takt med livets lektioner. Herren opløser den fysiske krop, relationer og situationer når der er behov for nye omstændigheder for at sjælen kan modnes eller hvis sjælens karma kræver det. Herren skaber formørkelse så sjælen vil være flittig i sin søgen efter sandheden bag tilværelsens flygtige fornøjelser og sorger og derigennem opnå visdom, Selvrealisering og vågne op til mangfoldighedens iboende enhed. Herrens nåde, den femte handling, gennemsyrer alle de øvrige fire skabelses handlinger, og støtter sjælen, idet den folder sjælen i sin favn i realisering af enhed eller non-dualitet. Som Tirumular, forfatter til Tirumandiram siger: “De er ikke to”, med reference til Shiva, Herren og de individuelle jiva’er eller sjæle.

Det yoga sadhak’aer (udøvende studerende af yoga) ofte ikke har forstået eller til fulde værdsætter er at Shivas fem skabelses handlinger også finder sted inde i hver enkelt af os hele tiden. Og det faktum at Shiva bevidner sin kreative kraft, kendt som altings Shakti, som den manifesterer sig, inkluderet os selv. Du har mulighed for at dele dette kosmiske perspektiv med Shiva ved at træde et skridt tilbage fra dit sinds idelige sludren, som Vidnet. Når du identificerer dig med den rene bevidsthed - eller Shiva - fremfor med sindets bevægelser, kan du være vidne til tankerne, følelserne og fornemmelserne idet de skabes og opstår i sindet, bliver for en stund, for siden at opløses igen. Den viise forstår at identifikation med tanker, følelser og fornemmelser skygger for bevidsthedens lys og for vores essentielle enhed med alting. Denne skygge og forkerte identifikation er født af egoismen, dette naturens princip gennem hvilket bevidstheden individualiseres og som en konsekvens heraf ‘trækker sig sammen’ og identificerer sig ikke blot med en specifik fysisk krop, men også med denne krops tilhørende sinds bevægelser. Når man oplever tiltrækning eller modstand, begær eller frygt, bliver disse sindets bevægelser gennem vore mentale og vitale kroppe ofte indfanget i obsessive repetitive cirkler indtil/medmindre de bliver bevidnet og dermed fordøjet og sluppet fri.Konsekvensen er at formørkelsen bliver endnu tættere, når frygt og begær bliver til vaner og når erindringer, være sig behagelige eller smertefulde, bliver tilbagevendende og man dvæler ved dem.

Nåden flyder når vi ser klart nok til at se igennem de mentale bevægelsers slør, fra sjælens eller Vidnets, perspektiv, og slipper dem. Disse “chitta vritti, (Yoga Sutraerne 1.2) holder os fangne i en formørket tilstand, absorberede af Maya’s agenter, som er tid, begær, begrænset magt og begrænset indsigt + karma. Nåden, som opererer via vor meditations praksis, tillader os at bevidne disse illusionære agenter, at metabolisere dem og føre dem til deres fuldbyrdelse eller endeligt. Studie af og refleksion over hellig litteratur giver visdomsindsigt og hjælper os til at huske det vi måske har glemt for at kunne overvinde vores lidelser. Nåde tillader os at se klart, stilne sindet, være fuldt opmærksomme og til at spidde det illusionære slør bestående af falsk identificering med mentale og emotionelle bevægelser i sindet. Den kommer måske som en top oplevelse hvor vi ‘oplever lyset’ eller bagefter siger ‘det slog benene væk under mig’ eller ‘det tog vejret fra mig’ eller ‘Jeg følte Guds nærvær’, ‘Det var så smukt’. Det er som regel en forbigående oplevelse. Yogaens og Tantraens mål er at forblive i denne Nådestilstand ved at krydse de øvrige fire skabelses handlingers ‘bro’, ved at holde op med at identificere os med deres bevægelse; med andre ord, egoismen. Yogananda definerede Gud som “stadig ny glæde.”

I dette ligger netop Babaji’s Kriya Yogas skønhed og vores grund til at fejre den Nåde BKY har bragt med sig ind i vores liv. Ved hjælp af kontinuerlig frigørelse eller vairagya ophører vi med at identificere os med - og holde fast i, sindets bevægelser (YS 1.12). Via praksis af Kriya Kundalini Pranayama og bija mantraerne vækkes vores potentielle power og bevidsthed, kundalini, denne soniske nål, der gennemborer blokaderne i nøglepunkterne, chakraerne, i den centrale kanal, sushumna. Efterhånden som disse indre forhindringer fjernes ved hjælp af vores udøvelse af den femgrenede vej som er Babaji’s Kriya Yoga, ser og handler vi nu i verden fra de højere chakraers perspektiv. Som mystikere realiserer vi anbu sivam, kærlighed er Gud, og oplever vores enhed med Altet.

Vores udvikling som sadhakker

Som mennesker har evolutionen givet os et nerve og - hormonsystem designet til at sikre vores overlevelse. Vi har et standardiseret netværk, inklusive egoet, sindet og de fem sanser, som gør det muligt for os at møde livets udfordringer og som påkalder sig vores fysiske og emotionelle reaktioner, såsom angst og begær. Det er via vanens magt programmeret til at reagere hurtigt, automatisk og effektivt. Det samler per automatik sindet til at være opmærksom på det, det er nødvendigt at gøre lige nu for at sikre vores overlevelse videre frem. Meditation bringer os ind i en anden del af hjernen, et netværk, der er centreret om nuet, hvor vi defokuserer og hvor vi kan genkende negative tanker og følelser og udtænke en ny og positiv respons. Det indser at ‘der er noget galt’, når vi har det dårligt og ikke ‘ der er noget galt med mig’, hvilket ville være egoets opfattelse. I begyndelsen af vores meditationspraksis opfatter vi ‘jeg er krænket’ eller ‘jeg er bange’, når erindringer fra de negative følelser bobler op til vores sinds overflade og ind i vores opmærksomhedsfelt. Men når blot vi forholder os i ro kan vi betragte disse følelser og deres tilhørende erindringer som budbringere, der peger mod et dybere niveau af sårbarhed, hvor vores behov for individuel frihed og overlevelse ikke længere er truede. Vi kan spørge os selv ‘ Hvad ville være den mest velegnede handling jeg kan foretage mig her og samtidig være sikker på at have det godt og være i balance?’ Når vi betragter følelserne både som personlige begivenheder og som upersonlige budbringere kan vi fordøje dem, bringe dem hurtigere til ophør - og de åbenbarer samtidig deres sandheder for os.

Vi har alle akkumuleret vaner omkring vores følelsesmæssige respons. Vi kan se de udgør vores overlevelsesmekanisme. Men vi behøver ikke lade os begrænse af dem. Vi kan opløse og heale dem. De skygger for bevidsthedens klare lys indeni os, som et lommetørklæde bundet om en lyspære. Meditation er som at fjerne lommetørklædet så vi uafbrudt og nemt kan se med sindsroens velafbalancerede lys.

Buddha sagde: “Det er ikke den første pil, som forårsager skaden. Det er anden og tredje pil.” Han refererede til den første følelse som første pil og reaktionen på den som den anden pil, og reaktionen på reaktionen som den tredje pil, der skaber disse samskaras (emotionelle vaner) og vasanas (tendens til at dvæle ved negative og ubehagelige erindringer).

Egoet og de fem sanser er årsag til en følelse af at være adskilt (fra alle andre). I virkeligheden er der ikke nogen adskillelse. Alting hænger harmonisk sammen i een enhed. På det sociale plan kan vi være adskilte. Men under meditation kan vi hver især opleve altings underliggende forbindelse, harmoni og enhed. Det er mysteriet som meditation nådigt afslører. Meditation vækker en ‘syvende’ sans, enhedssansen. Livet bliver en uendelig strøm af det Sande, det Gode og det Smukke. Vi kan ikke bare fejre vort jubilæum i år, men opfyldt af undren og ærefrygt alle livets øjeblikke, ikke længere som spirituelt søgende, men som mystikere og yogier.

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside