Ægte Fremskridt: Nytårsønske for 2007

Ægte Fremskridt: Nytårsønske for 2007

ved Durga Ahlund

Omkring denne tid på året spørger jeg gerne mig selv hvad der skal til, for at dette år skal blive et reelt fremskridtets år. Med ægte fremskridt mener jeg året, der vil udrydde hele balladen af uvidenhed og lærdom. Med reelt fremskridt mener jeg at hver eneste handling jeg udfører skal være fri af enhver - bevidst som ubevidst - friktion, uden noget som helst oplæg til strid (indre som ydre). Ægte fremskridt vil være at samtlige mine handlinger er i harmoni med mit sind, hjerte og krop og at de udføres med glæde og uden nogen skjult egoistisk motivation.

Er ægte fremskridt en mulighed i år? Dette års beslutning i en nøddeskal: konsekvent at handle med medfølelse, både i stort og småt, helhjertet og med sind og hjerte i balance.

Er det muligt at gøre det og tage livet alvorligt? Det tror jeg alvorligt talt ikke det er. Alvor er én af egoets kvaliteter. Når jeg er alvorlig oplever jeg at der et eller andet sted i mit væsen, i mit hjerte, krop er en form for friktion, en uro, en forstyrrelse - en modstand grundet mental, emotionel eller fysisk strid med deraf følgende frustration - som opleves uanset hvad der sker omkring mig. Og omvendt når jeg har en legende tilgang til tingene er der ingen forstyrrelse, ingen friktion nogen steder i mit indre - uanset hvordan min yderverdens situation måtte se ud; ligegyldigt hvad der bliver sagt eller gjort omkring mig. Så måske er den eneste måde jeg kan opretholde en indre balance i dettte nye år er ved at tage livet så u-alvorligt som muligt og i stedet se det som en leg, et spil.

På grund af alvor ses det samme fænomen at komme igen og igen fra år til år, mere eller mindre intenst. Alvor afviser forandring, afviser lys, ro, glæde, afviser balance. Alvor er alvorligt ude af kontakt med vores højeste intelligens, med vort højeste selv. At være dødsens alvorlig er én af forhindringerne på den åndelige udviklings vej. Det er jeg sikker på. På grund af alvor er vi fyldte med ufleksible begreber, attituder og dogmer. Vores alvorlige overbevisninger, forestillinger og idèer om tingene udgør en kraftig modstand som måske vil afvise nedstigende Lys & Inspiration eller som vil manifestere sig i en form, der deformerer lyset perverst og giver det form, som kan ’passe ind’ i alle vor uvidenheds forudfattede meninger. Alvor får os til at frygte at livet er uretfærdigt eller at andre vil begå fejl som vi på en eller anden måde vil blive nødt til at genoprette. Frygten for at få det vi ikke ønsker har en negativ indflydelse på vores nervesystem og fysiske helbred. Nervesystemet sammenkæder den fysiske krop med vitalkroppen. Selv en underliggende frygt om at ’noget’ ubehageligt måske vil ske kan fordærve hele vores bevidsthed. Fordi vi - på et underbevidst niveau - har accepteret frygt som en reel faktor i vores liv - og identificeret os med den - ender vi med at lide under den uanset der måske ikke er nogen reel ydre faktor, der reelt tilsiger at vi har noget at være bange for. Det er alvoren der åbner vores Selv for frygt og blokerer for den vitale energi, der er bærer af glæde, ro og frygtløshed.

Hvad kan være mere alvorligt end mine følelser, passioner, impulser og vitale behov? Disse er alle vaner fra den lavere Natur og er det der forvirrer begreberne og mikser uvidenhed og lærdom. Det er min alvor som tillader det vitale at modarbejde mig, blinde og binde mig til de svar, der kommer op fra min allermest stædige og selvhævdende side. Jeg ved at jeg bliver nødt til at stoppe den lavere naturs modstand mod Lyset. Jeg kender til forhindringerne som jeg personligt har behov for at rense ud i og udrydde i min åndelige søgen efter det Guddommelige Liv. Men jeg ved også at jeg personligt ikke er i stand til succesfuldt at kæmpe mod alle fjenderne, al oppositionen til Lysets kraft. Alt jeg kan gøre er at tage tilflugt i Lysets kraft. Og lysets kraft er altid ’lys’ og let, den er glædelig, åben og accepterende, uselvisk og velafbalanceret, uanset hvad der sker i mine omgivelser.

For at kærlighed, medfølelse og balance kan gennemtrænge hver eneste tanke og handling må jeg lære at tage tilflugt i selve denne lysets kraft. Forudsætningen for den nedstigning er en rolig natur. Jeg må være rolig og fattet, kontrolleret eller i det mindste passiv, indtil jeg har opnået en total stilhed i sind, hjerte og krop. Jeg må tage let på livet så positive tanker, optimistiske følelser og mental klarhed kan komme til udtryk uanset hvad der sker omkring mig. Munterhed kan bringe min krop og mit sind i balance; jeg kan føle det lige med det samme. Den kan fjerne den friktion og angst som holder live i frygt og forvirring og som skaber ubalance i hele mit system. Subtilkroppen står under viljens herredømme, så jeg kan ’ville’ mig selv til at være munter og optimistisk og blive frygtløs.

Når vi ændrer den basale underliggende substans i vort liv ved at beslutte os til at være positive, glade, medfølende og afbalancerede er det en gradvis udrensningsproces i subtilkroppen eller underbevidstheden som derved kan blive fri til at tænke ’højere’ tanker og handle renere. Denne rensningsproces tillader også at vi nemt vil kunne se hvornår egoet rejser sig og vi begynder at yde modstand mod de højere kræfter. Således kan vi udvirke en dyb holdningsændring ved kontinuerligt at ’ville’ højere tanker og følelser til at opfylde os. Subtilkroppen reflekterer altid de tanker og følelser den bliver fyldt med.

Gennem mantraer og ved hjælp af selvdisciplinerede tanker finder der en renselsesproces sted i den fine materie i subtilkroppen foruden en regulering af åndedrættet og rensning af sindet. Vi ved at for at forfine sindet må vi arbejde med og forfine pranaen eftersom sind og prana er to sider af samme mønt. Vore følelser er vibrationer indeholdt i subtilkroppen og subtilkroppen indeholder og distibuerer pranaens vitale kraft. Vore følelser må forblive rolige og tilfredse. Pranaen dirigeres af sindet og vitaliserer og levendegør alt, hvad sindet koncentrerer på. Opmærksomhed dirigerer prana. Vi sender livskraft til alt vi sætter vores opmærksomhed ind på. Nårsomhelst vi tænker på hvad som helst er det ensbetydende med at vi dirigerer prana ind i de pågældende tankeformer. En tanke er ikke bare noget der sker oppe i hjernen. En tanke projiceres ud og reflekteres i livet. Hvis en tanke bliver vanemæssig og stimulerer en følelsesmæssig respons bliver den derved en meget kraftig skabende kraft. Vi skaber vore egne livssituationer hvadend vi er klare over det eller ej. Slip alle sindets negative udtryk og Selvet vil skinne igennem. Madet med Selvets kærlighed, fred og frygtløshed fatter vor bevidsthed sandheden at alle kroppe er gennemtrængt af og animeres ved den samme vitale energi og samme bevidsthed som vi har indeni os. Det er reel fremgang. Og det er hvad der kræves for at eliminere mikset af uvidenhed og lærdom.

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside