Karma: Årsag eller Konsekvens?

Karma: Årsag eller Konsekvens?

ved M. Govindan Satchidananda

Udtrykket ’karma’ bringer forestillinger om lov og orden, belønning og straf, såvel som Dommens dag og Skæbnen. I kristen og jødisk kontekst inkluderer ordet også konceptet om synd og straf. Som sådan er det absolut ikke noget vi har lyst til at have at gøre med, men som vi snarere gruer for. Fordi det relaterer til så uhåndterlige begreber, foretrækker vi generelt set at undgå overhovedet at tænke over det; vores attitude er ”Nej, den slags forstår jeg mig ikke på”, eller ”det er meget svært at fatte”. Men hvad enten vi forstår det eller ej, er vi alle underlagt denne naturlov.

1. Hvilke typer karma findes der?
2. Hvorfor sker dårlige ting for gode mennesker?
3. Er mit liv underlagt Skæbnen eller min frie vilje?
4. Hvad er Nåde? Hvad har den med karma at gøre? Hvordan opnå den?

Førend vi forsøger at besvare disse spørgsmål, bør vi prøve at give en definition på hvad karma i det hele taget er og derefter forstå dens oprindelse. En enkel definition er at karma er en naturlov eller et princip, som kræver at hver eneste handling, ord eller tanke har en virkning eller konsekvens, eller at enhver aktion har sin reaktion; eller hvad angår vor menneskelige inkarnation er det den kraft, der ved sin egen kontinuitet og udvikling som subjektiv og objektiv magt, bestemmer naturen af sjælens - eventuelle - gentagne eksistenser. Så karma er årsag og konsekvens. Kort sagt, karma er konsekvensen af sindets, talens og kroppens handlinger.

Spørgsmål nummer 1: Hvilke typer karma har vi? Er der god karma? Dårlig karma?

I Yoga-Sutra ll.12, refererer Patanjali til to typer af karma: ”Ophobningen af karma med dens rødder i plagerne opleves dels i den sete (i nutiden) og i den usete (i fremtiden) eksistens.”

På grund af eksistensen af de såkaldte ’kleshaer’ - plager eller gifte - i form af uvidenhed (avidya), egoisme (asmita), afhængighed (raga), modstand (dvesa) og en ’hagen sig fast’ til livet (abhinivesah) opsamler og udtrykker vi karma. Der er tre typer af karma:

1. Prarabdha karma: de som kommer til udtryk nu i dette liv;
2. Agamya karma: nye karmaer skabt i løbet af dette liv;
3. Sanjita karma: de karmaer, der venter på at blive fuldbyrdet i fremtidige fødsler.

Reservoiret eller den spirituelle ’bankkonto’ hvor alle karmaerne er samlede kaldes karma-asaya, ’reservoir, livmoder eller handlings-konto’.

Karmaerne afventer en mulighed for at ’komme op’ til overfladen og udtrykke sig selv via kleshaerne. En rigtig stærk karma kræver måske en specifik fødsel og krop for at komme til udtryk, mens andre relaterede karmaer vil kunne udtrykkes og fuldbyrde sig igennem samme inkarnation. Og det forløb kører så derudaf indtil man erkender Selvet og dermed ophører med at skabe ny karma.

Vi må forstå at vi ganske enkelt udlever vores karmiske skæbne. Tiden selv er karma, siger de kloge. Vi har vort eget karmiske landkort. Vi må også gøre os klart at hvert menneske har sin egen karma og at han opfører sig i overensstemmelse med den. Vi undrer os ofte over hvorfor andre reagerer som de gør eller lever på en bestemt måde. De undrer sig måske også over os! Hver enkelt af os er programmeret med en bestemt natur. Vores opfattelse af ’det fuldkomne’ eller ’helt rigtige’ er resultat af hvad vi er blevet opdraget til at mene og hvor godt vi har lært vores lektier. Vores livsomstændigheder opstår grundet vores karma. Men det står os frit for hvordan vi vil tage os af tingene - fri vilje… - om vi vil reagere positivt eller negativt. Hvis vi foreksempel vælger at reagere negativt ved at hævne os og gøre noget der sårer andre, kan vi være sikre på at - før eller siden - samme lidelse vil returnere til os selv som den berømte boomerang. Vi kan vælge at tage os af situationerne som de opstår - med tålmodighed - og på en måde, der ikke sårer andre, men derimod gør dem glade, - og det vil udligne og gradvist neutralisere de karmiske konsekvenser.

Første øvelse: Optegn hovedlinjerne på dit indre karmiske landkort. Hvad har været dit livs største ønsker? Hvad har du været allermest tiltrukket af? Hvilke er dit livs største begivenheder? Dets nedture? Hvad har du måttet lære?

Anden øvelse: Tænk over følgende: ”Frihed af vores karmas ’snærende bånd’ er ensbetydende med at erkende at vi allerede har opnået det vi søger.”

God og dårlig karma?

I Patanjalis Yoga Sutras ll,14, fortæller han os: ”Gennem karma opnået via dydige og retskafne handlinger og karma opnået ved umoralsk levned oplever vi hhv. behagelige eller ubehagelige konsekvenser.”

Ved at gøre andre lykkelige (hlada) vil konsekvensen for os være behagelig; volder vi andre smerte (paritapa) vil vi også selv høste lidelse og sorg. Hvis vi tillader sand lykke for os selv gør det automatisk folk omkring os lykkeligere - hvad enten de er klare over forbindelsen eller ej. Vore underbevidste vaner (samskaras) bestemmer i det store og hele samtlige vore handlinger. Deraf følger at selve vor livskvalitet, livslængde og livsoplevelser er bestemt af de frø vi sår/har sået i vor underbevidsthed. For at undgå at forstærke negative vaner som eksempelvis at fordømme andre, fare i flint, såre andre med vores ordvalg etc., bør vi først lytte til og reflektere over hvad vores indre guide eller stemme siger os og undgå egoistiske reaktioner. For at forstærke positive vaner bør vi bevidst vælge tanker, ord og handlinger, der vil være opløftende for os selv og andre.

Øvelser: 1. Øv dig i at tænke tanker, tale og handle på en måde der vil være gavnlig for dig selv og andre, men lyt først til din indre stemme og tillad ikke egoistiske reaktioner.

2 : Når du bevidst har gjort dig en anstrengelse for at sige eller gøre noget du vidste ville gøre andre glade; hvordan havde du det bagefter?

3: Når du har undladt at sige eller gøre noget du vidste ville såre andre? Hvordan følte du det? Og når du mislykkedes med at undgå det? Hvordan følte du det bagefter? Og når du har sagt noget du var klar over ville såre? Hvordan følte du dig tilpas?

Spørgsmål nummer 2: Hvorfor sker dårlige ting for gode mennesker?

Når ulykker, voldelige overfald, naturkatastrofer eller uventede tab indtræffer og skaber lidelse eller dræber personer, der tilsyneladende altid har været gode og retfærdige mennesker, spørger vi måske os selv: ”Jamen, hvorfor sker dårlige ting for gode mennesker?” Årsagen kan være den ene eller anden af de to ovennævnte typer: (1) skæbne; de karmaer vi har bragt med os til dette liv og som udtrykkes nu og udtømmes i denne fødsel eller (2) konsekvenser af handlinger udført i dettte liv. Én, der er god i dette liv går generelt set ikke hen og udfører handlinger, der vil medføre katastrofale konsekvenser. Så hvis det virkelig går dårligt er det som regel den første årsag: uundgåelig skæbne, konsekvensen af tidligere livs handling/er. Mindre vildfarelser og fejlskøn i ord eller handling bringer naturligvis deres konsekvenser - og ofte umiddelbart - men ovenstående spørgsmål ses oftest i forbindelse med større tragiske begivenheder, der indtræder i en uskyldig persons liv. Deres tidligere livs karma indebærer konsekvenser ikke blot for dem selv, men måske også for deres kære. Foreksempel, når en ung pige udsættes for voldtægt, hvordan påvirker det faderen til den unge pige? Er der en forbindelse mellem hans lidelse og hans egen skæbne? Svaret er både personligt og komplekst. Ordsproget ”faderens synder falder på sønnernes skuldre” kunne meget vel bruges her. Vi deler karma med vore kære, ikke blot genetisk, men også i de lektioner vi tildeler hinanden, specielt når det gælder udtryk for kærlighed. Foreksempel lider vi, når vi forveksler afhængighed med kærlighed. Kærlighed er at give. Tilknytning eller afhængighed er at give med en forventning om at få noget igen, og bringer som oftest skuffelse og smerte, når forventningen ikke går i opfyldelse. Vor lidelse bliver vor bedste lærer. Ved at gå helt ind i oplevelsen af lidelse og ultimativt ’komme ud’ på den anden side, befries vi af den.

Jyotish eller vedisk astrologi kan muligvis hjælpe os til at kende vores prarabdha karma. Om end vi ikke kan undgå den type karmiske begivenheder kan vi gøre meget for at mildne deres effekt ved fysisk og mentalt at forberede os på dem og ved at undgå aktiviteter der måtte gøre lidelserne endnu værre. Der er - heldigvis - også positive karmiske begivenheder vis virkning kan forstærkes ved at være velforberedt når de indtræffer. Men en yogi vil normalt ikke søge astrologiens hjælp undtagen i ganske særlige tilfælde og primært med det formål at hjælpe andre - foreksempel for at sammenligne to - potentielle - ægtefællers horoskoper eller fødselshoroskoper. Yogiens vej er at opdyrke sindsligevægt og viljestyrke, hvad der end måtte komme. Overdreven tiltro til astrologi gør én til slave af ens karma gennem frygt og ’selvopfyldende profeti’. Rette brug af ens vilje kombineret med reflektiv indsigt og yogisk disciplin er generelt en bedre måde at gøre brug af sin energi og intelligens. Man lærer at mestre hver enkelt situation som den opstår og tage tingene som de kommer. Yogien søger at overgive sig til nuet, at rense sig selv for begær, forkærlighed for det ene og ikke det andet og for angst og nervøsitet og derigennem blive et fuldkomment instrument i Guds hænder. Attituden ”ikke min vilje, men din vilje ske,” tillader ’jiva’ (den individuelle sjæl) at blive ’Shiva’ (Selvet) - efterhånden som den guddommelige Nåde stiger ned i form af selverkendelse og andre Siddhier.

Praksis 1: Lav en liste over ting du bekymrer dig over. Se den igennem bekymring for bekymring bagefter og spørg dig selv hvorfor? Skriv alt det ned, der måtte komme op. Afslut med at overveje ’hvem bekymrer sig’?

Spørgsmål nummer 3: Er mit liv bestemt af Skæbnen eller af min frie vilje? (på engelsk bruges ordene: ’destiny’ og ’fate’ - begge ord oversættes med skæbne på dansk!)

Mens skæbne og karma har visse ting til fælles er de dog ikke ens. Skæbne i betydningen’destiny’ er de hændelser som sker uagtet alle ens bedste anstrengelser for at det skal være anderledes. Og det er karma når konsekvenserne af et tidligere livs handlinger bærer frugt i dette liv. Man kan skelne mellem negativ og positiv karma. Den negative karma, opstået ved at have såret og bragt lidelse til andre kan mildnes ved handlinger hvis formål er at have andres bedste for øje. Foreksempel ved at undskylde overfor sin ven, hvis man har såret ham og sagt eller gjort noget der gjorde ham ked af det. Idet man holder sig for øje at alle handlinger har deres respektive konsekvenser vil den kloge afstå fra voldelige, negative handlinger. På den måde kan man optjene en stor mængde positiv karma, der kan hindre eller i det mindste mildne effekten af ens negative karma. Ved uselvisk handlen renser man sig for selviskhed og egoisme. De uvidende går derimod i stik modsatte retning og handler udfra deres ego og søger at ’vinde over andre’. Den attitude kan ikke undgå andet end at bringe smerte og lidelse til andre og dermed uundgåelige negative karmiske konsekvenser for én selv, som vil bære frugt før eller siden, i dette eller et fremtidigt liv. Derved forstærker man sin egen egoisme og falder yderligere ned i uvidenhedens kviksand.

Skæbne er den type karma som er uundgåelig uanset hvor stor en sum opsparet positiv karma man måtte have. Hvad enten det bringer problemer eller fornøjelse er den bedste måde vi kan reagere ved at holde sindsligevægten og holde os for øje at ’intet varer evigt - alting er i konstant forandring’. Den viise erkender at skæbnen giver én muligheden for at træne sit sind og opretholde sin indre balance, slippe sine tilknytninger eller ’afhængigheder’ og centrere sig i bevidstheden om den underliggende ’satchidananda’ (absolut væren, total, bevidsthed og fuldkommen salighed).

Fri vilje er den rene illusion så længe man stadig er slave for egoets frygt og begær. Fri vilje kan kun udøves når man er bevidst og fri af begær og af livets dualiteter. Ved at øve sig i at ’træde et skridt tilbage’ vil man kunne se hinsides alle følelser for hvad ’jeg kan lide’ og hvad ’jeg ikke kan lide’, hinsides succes og fiasko, tab og gevinst, fornøjelse og smerte, til selve altings Sandhed. I tilstanden af opmærksomhed på Sandheden kan man handle frit og ubesværet, ubundet af frygtens og begærets lænker. Man kan være et kraftfuldt og kærligt instrument for det Guddommelige. ”Ikke min, men din Vilje Ske, Herre” bliver mantraet for de, hvis vilje er befriet af egoistiske, karmiske og vildfarne tendenser. Ellers er ’fri vilje’ blot illusion, tjener for egoistiske ønsker og præferencer. ”Jeg foretrækker at have…” eller ”Jeg foretrækker at gøre sådan…” siger egoet. ”Det gør ikke noget…” og ”Jeg er Kærlighed” siger sjælen. Patanjali henviste til Kriya Yoga som middel mod uvidenhed og egoisme: Kriya betyder ordret: ”opmærksom handling” og en systematisk praksis af Kriya muliggør at bringe opmærksomhed ind i alle livets forhold, alle handlinger i alle fem dimensioner. Den udgør en stærk modgift til karma: ”reaktiv handling.”

1. Gentag disse bekræftelser: ”Ikke min Vilje, men Din Vilje Ske,” Eller ” Må Din Vilje Ske, og ikke min,” og ”Som Du Vil, Som Du Vil.”

2. Når der sker noget uventet - i stedet for at reagere instinktivt - træk vejret en gang og reflekter. Slip enhver emotionel reaktion.

3. Vær på udkig efter muligheder for at bibringe andre glæde. Øg støt og roligt din ’spirituelle konto’ af god karma. Undgå ord, tanker og handlinger som er egnede til at såre andre mennesker.

I en kommende artikel vil vi udforske lignende spørgsmål såsom: ”Hvad er Nåde? Og hvad har det med karma at gøre?” og ”Hvordan kan Kriya Yoga neutralisere karma?”

Karma: Årsag eller konsekvens? 2. del.

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside