Et klima af frygt: ’don’t worry, be happy!’

Et klima af frygt: ’don’t worry, be happy!’

ved M. Govindan Satchidananda

Det frygtens klima der pt fylder hverdagslivet for så mange over hele kloden er en reminder til os alle om at Yoga ikke blot er en individuel praksis, men en social bevægelse. Er I som Yogier del af problemet eller er I del af løsningen? Medvirker I til dette frygtens klima som er opstået i efterdønningerne på 11. September, den arabisk-israelske konflikt, udsigten til atomkrig mellem Pakistan og Indien og de dystre forudsigelser om nye terrorangreb som proklameret af præsident Bush og andre amerikanske regerings ansatte?

Dine tanker, følelser og ord har ligeså megen vægt og magt som dine handlinger. Som Yogier bør I være klare over det faktum. Jeg inviterer alle vore læsere til at erindre om at I har magten til at ændre tingene ved at fokusere tanker, følelser, ord og ja, handlinger. I løbet af dagen har du muligheden for at slippe alle tanker om og følelser af frygt, vrede, frustration, fordømmelse, depression og klage og at erstatte dem med tanker og følelser af tillid, accept, goodwill, entusiasme og tålmodighed. Du har magten til at visualisere en bedre verden for dig selv og andre. Du har magten til at manifestere den vision gennem beslutsom, fokuseret handling, eet skridt ad gangen. Tillad dig selv at være Det’s instrument; det som er det Højeste indeni dig, det som er Sandhed.

Jeg kommer til at tænke på den plakat, der hang på væggen i en kollegas kontor, da jeg arbejdede for ’Cook County Department of Public Service’ i 1971. Det var smilende billede af den indiske hellige mand Meher Baba, som lignede Grouch Marx. Underneden stod skrevet Meher Babas motto: ”Don’t worry, be happy.” Det var en meget passende velkomsthilsen til den stadige strøm af bistandsklienter der - ledsaget af bevæbnede vagter - blev ført til vore skranker i deres håb om at få hjælp til det næste måltid, madkuponer eller deres bistandscheck. Somme tider kom de på bare fødder midt om vinteren, halvfrosne, og havde solgt deres sko for at få til en ½ liter whisky. Vores kontor havde til huse i en tidligere bank med snirklede marmorsøjler på Kedzie og Madison gaden i hjertet af downtown Chicagos slumkvarter. Den gennemsnitlige ansættelsestid for en sagsbehandler var blot seks måneder, fordi det var så deprimerende at måtte lægge øre til alle disse lidelseshistorier og med så få ressourcer at gøre godt med for de omkring 500 familier vi havde med at gøre. Men for mig var det job den rene luksus i forhold til min tidligere ansættelse, hvor jeg - i seks måneder - læssede papkasser med udsmidte husholdningsgenstande op på nogle kæmpemæssige lastbiler. Jeg læssede i snit 45 tons per dag formedelst 2$ og 10 cents i timen. Ved at arbejde der om dagen og køre taxa i nedre Chicago om natten blev jeg i stand til at spare de 5.000$ op jeg havde brug for for at kunne rejse til Indien på min første udsendelse dertil. Chicago var det første sted min lærer sendte mig til. Indien var det andet. Siden da har jeg aldrig set tilbage. Men det tiden i Chicago lærte mig om frygt, glemmer jeg aldrig.

I februar 2001 var jeg inviteret hjem til en indisk forretningsmand i New Jersey. Han er discipel af en Siddha Yogi som efter sigende er mere end 200 år gammel og havde boet på Kailash bjerget i mere end 30 år. Jeg var imponeret af det jeg hørte og så om hans mester. Hans mester havde kort forinden udtalt nogle foruroligende forudsigelser omkring verden og specifikt vedrørende en krig mellem Pakistan og Indien. Denne krig ville berøre hele verden inklusive området hvor Kailash bjerget ligger. Den 11. September 2001, mens vi camperede i Gangotri i Himalaya, erindrede jeg hans spådomme. Siddha Yogi mesteren har inviteret sin discipel og mig selv på en pilgrimsrejse dette år (2002) til februar til Kailash bjerget for at mødes med en gruppe Siddhaer, som han har efterladt deroppe. Det er en invitation jeg ikke kan sige nej til, selvom jeg er blevet nødt til at aflyse næsten alle de ting jeg havde planlagt i juni og juli måned og det vil blive svært økonomisk. Jeg vil være afsted mellem 22. juni og 4. August 2002 på denne pilgrimsrejse med udgangspunkt i Kathmandu, Nepal. Jeg vil holde jer alle i mit hjerte og mine bønner i denne intenst potentielt farlige tid. Vær søde og bed for fred i verden. Bed for hele menneskehedens broderskab! Bed for kærlighed og forståelse menneskene imellem. Sæt fred, kærlighed, forståelse og broderskab i center for samtlige jeres tanker, ord og handlinger.

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside