Babaji's Kriya Yoga
Babaji's Kriya Yoga Images
English Deutsch Français Français
Español Italiano Português Português
Japanese Russian Bulgarian Dansk
Arabic Farsi Hindi Tamil
Turkish Chinese Polish  Estonian

              

Yoga Asanaer og Samadhi

ved Durga Ahlund

Jeg modtog for nylig et spørgsmål fra en af de studerende. Jeg ønsker at dele det og mit svar med læserne.

Spørgsmål: ”Hvordan kan praksis af fysiske yogastillinger, de såkaldte asanaer, føre til en oplevelse af det uendelige? Jeg har vel en idè om at fysisk yoga bringer én ind i en gradvist dybere meditativ tilstand og virker fordybende på de meditationer man har. Hvor kan jeg finde referencer til dette for at uddybe min forståelse af emnet?”

Svar: ”Jeg ønsker at starte med at citere The Mother fra Sri Aurobindo Ashram: ”kroppen udgør en mystisk bro mellem ens væsens fysiske og spirituelle komponenter. Gennem Hatha Yoga kan man opnå styrke, lys, renhed og frihed efterhånden som sjælen forenes med den fysiske krop. Hatha Yoga styrker kroppen og forbereder den på en dybere forbindelse med sjælen via udførelsen af asanaer og pranayama (vejrtrækningsøvelser).”

En yogi kan erkende den kosmiske bevidsthed i ethvert punkt eller på et hvilket som helst niveau af hans/hendes væsen, i sindet, hjertet eller kroppen idet den kosmiske ånd er overalt, i hvert et atom i Universet. Des dybere vi tillader os at gå ind i oplevelsen af opstigning, lethed, lys og ekspansion i kroppen des tættere kommer vi på det Uendelige. Ved at gå ind i oplevelsen af prana i kroppen kan man lade sig flyde fra den ene asana til den anden, vejrtrækningen vil stilnes og man kan blive vidne til intens følelsesmæssig varme, lysglimt, en pulserende vibration, en bølge af ren glæde eller endda mægtig konstant luminøsitet. Ved at hvile i en stilling i absolut stilhed og dyb mental ro åbnes man for oplevelsen at føle, se og høre universets pulserende slag, som vi lader os falde ned i dybden af vor egen iboende væren. Kundalini vågner op og prana og apana harmoneret og afbalanceret i ida og pingala nadierne falder helt ind i stilheden, sushumna åbnes og pranaen forløses og blander sig i eet med sushumna. Vi støttes af den indre prana uden behov for at trække vejret udadtil.

Den bedste måde er at prøve det af på dig selv. Udvælg en asana og arbejd med den hver dag. Jeg vil specielt anbefale meenasana (fisken), paambuasana (slangen) eller yogamudra. Vælg en stilling du kan holde ud at være i i længere og længere tid ad gangen med lethed og i dybden. Der er en fornemmelse af intensitet , udholdenhed og aspiration, men der er aldrig smerte. Du vil støde på en ’grænse’ hvor du er klar over at hvis du gik videre end den ville det blive smertefuldt. Det er en grænse der kun skal krydses hvis du er interesseret i at finde den sande livskraft inde bag spændingen. Bliv hellere lige på grænsen, og i det spændingspunkt trækker du vejret og slapper mere og mere af i både krop og sind. Det vil lette snæverheden og modstanden og tillade dig at holde strækket på en relativt behagelig måde. At praktisere sådan vil resultere i fysisk og mental glæde.

Kriya Hatha Yoga er en integral Yoga og målet er selvrealisering. Kriya Hatha Yoga er en integreret del af processen som leder til selverkendelse. En integral Yoga er en yoga, der indbefatter alle dit væsens dele og samtlige væsenets aktiviteter. Men det vi opdager er at den samme øvelse der for én udøver er meget stærk, indvirker langt svagere på en anden udøver. Det skyldes at vi ikke alle er lige velintegrerede. Kun når hele vort væsen deltager i Yogaen kan det med rette kaldes en integral Yoga - for os. Med fuld deltagelse menes at vi engagerer os med hud og hår og alle vort væsens dele.

Kroppen er et guddommeligt tempel. Den udtrykker ånden. Dens formål er ikke blot at leve et fysisk og mentalt liv. Mennesket har den mulighed at opdrage sin krop til at kunne udtrykke dets latente evner. Vi kan gå systematisk til værks og gradvist udvikle os, afhjælpe vore svage sider og mangelfuldheder og opnå ting vi tidligere ikke havde. Denne Kriya Hatha Yoga vil arbejde på alle vort væsens planer og den kan helt bogstaveligt ændre vores ydre væremåde. Den har ændret mig. Det er en dynamisk og transformerende Yoga.

Vi ved at alt er animeret af en fantastisk bevidsthed. Og vi føler alle at vi under de rette omstændigheder selv ville kunne se og opleve denne mirakuløse uforlignelige bevidsthedstilstand som understøtter alt liv overalt og dirigerer såvel det indre som ydre Univers. Vi fornemmer at netop denne samme højeste bevidsthed dvæler et sted indeni os i form af vort egentlige Selv. Men det er de færreste af os, der har oplevet det direkte. Det er måske en tro, men ikke en levet oplevelse at denne bevidsthed er tilstede i vor krop, i vort hjem, uanset vi muligvis længes så inderligt.

Hvorfor ikke? Hvorfor har vi ikke den oplevelse? Fordi vi identificerer os med vores krop og med sindet som vi nu engang er indoktrineret, opdraget til. For at opnå den oplevelse af den vitale kraft indeni os må vi lære at være opmærksomme på den bevidsthed. Kun ved intens opmærksomhed på Selvet absorberes vi i Selvet. Erkendelse starter med opmærksomhed. Det begynder med at gå indad, mens en del af vor opmærksomhed, vor bevidsthed hviler indeni og blot betragter eller bevidner hvad resten af bevidstheden foretager sig, ser, hører, føler eller tænker. Den proces kan starte mens vi betragter os selv trække vejret og udføre asana’er.

Rent fysisk lægger du mærke til rygradens position… hold rygsøjlen ret, mavemusklerne let indstrammede og vejrtrækningen dyb… fortsæt med at trække vejret helt ned i mellemgulvet… og diriger så på det vitale, praniske niveau din prana eller livskraft gennem kroppen og ind i de dybeste af kroppens hulrum og til diverse chakraer, energicentre. På det mentale plan lader du dit sind være så tavst og passivt som muligt. Du vil opleve at sanserne falder til ro, pratyahara, efterhånden som du trækker din bevidsthed tilbage så hele opmærksomheden ikke konsumeres via sanserne og du dirigerer den indadtil imod Selvet. Med denne inderlighed engagerer vi ’buddhi’, intellektet, efterhånden som vi fornemmer sindet falde til ro og vi hviler mere og mere i vort indre væsen som ganske enkelt betragter stillingerne udføres på pranaens flow og betragter indåndingen begynde og slutte og udåndingen starte og afsluttes.

Altimens vi udfører vore stillinger hviler en del af vor bevidste opmærksomhed i en uforanderlig fornemmelse af nærvær, vidnet. Som vi fortsat praktiserer denne inderlighed under udførelsen af vores asana’er begynder vi at strække og udvide os og at finde det indre rum i vores krop, disse nye dybder i vort væsen, som ekspanderer ubegrænset i fuld bevidsthed.

Overvej følgende mens du hviler i en stilling:

Vi begynder med Kriya Asana Vanakkam: Hilsen til Selvet.

Tilbedelse af Selvet er sand Yogisk begyndelse.

Læg mærke til Stilheden.

BBliv også opmærksom på det, der er opmærksom på stilheden.

Vær bevidst om opmærksomhedens tilstedeværelse.

Læg mærke til at du er til.

Vær opmærksom på din vejrtrækning…

Bevidst om den, der trækker vejret…

Bevidsthed om denne vedholdende fornemmelse af nærvær… Selvets tilstedeværelse.

Denne indre dybdegående tilstedeværelse bringer os gradvist tættere på Selvet.

Og vi vil da i højere og højere grad opdage at vi har rettet os ind på dette Selv.

Copyright: Durga Ahlund

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside

©1995 - 2024 - Babajis Kriya Yoga og Publikationer - Alle Rettigheder Reserveret. ”Babaji’s Kriya Yoga” er et registreret service mærke)   ॐ Mahavatar Babaji ॐ